Hvem er jeg?
Jeg er uddannet socialpædagog og med en bachelor i psykologi. Kombineret giver det mig en solid forståelse for både de underliggende problematikker og de mange handlemuligheder, der findes i arbejdet med mennesker.
Jeg har mange års erfaring fra arbejdet i daginstitutioner, folkeskolen og som familiekonsulent.
I folkeskolen – som underviser og koordinator for et ressourceteam, har jeg håndteret komplekse problemstillinger omkring og med børn og unge og deres familie hvor udfordringerne både har vist sig i hjemmet og/eller i skolen.
For mig har det altid været essentielt at lytte til børnene og være undersøgende og nysgerrig på de kontekster og relationer, de indgår i. Samarbejdet med de personer, der omgiver børnene – herunder deres familier, lærerteam og netværk.
I mit arbejde som familiekonsulent har jeg erfaring med at støtte familier i deres hjem og hjælpe dem med at skabe trivsel i hverdagen. Det kan blandt andet være gennem strukturering af dagligdagen, konflikthåndtering eller hjælp til at styrke relationerne i familien.
I mine første år som pædagog arbejdede jeg som både pædagog og leder i en institution med børn i alderen 2-14 år. Her opnåede jeg værdifuld erfaring med at arbejde med børn på forskellige udviklingstrin, hvilket har givet mig forståelse af de dynamikker, udfordringer og muligheder, der præger samarbejdet med børn, forældre og kollegaer i daginstitutioner.
Jeg er indehaver af firmaet Læring i Bevægelse og forfatter til bogen Sæt matematik i bevægelse – læs mere her og medforfatter til Sæt dansk i bevægelse – læs mere her.
Du kan læse mere om mit arbejde på min hjemmeside: Læring i Bevægelse.
Jeg er et imødekommende, nysgerrigt og positivt tænkende menneske, som ser muligheder, selv i de mest udfordrende situationer. Når du møder mig, er mit håb, at du føler dig inspireret og motiveret til at handle på det, du kom for at tale med mig om.
